Preview Mode Links will not work in preview mode

Ny inspiration til hotel- og oplevelsesindustrien

Velkommen til Hotelboosters podcastserie med hotelekspert Leon Birdi.

Her får du gratis tips og tricks til at booste salget og gæsteoplevelsen på alle fronter.

Uanset om du arbejder på et hotel, en restaurant eller et konferencecenter - eller et helt fjerde sted i hospitalitysektoren - så får du masser af konkrete tips til at gøre det en tand bedre.

Lær blandt andet om:

GX - Guest Experience der virker, mersalg på den intelligente måde, kunderejsen, booking-tips, receptionen som servicebooster, gensalg, servicehjulet, kunsten at opsøge gæsterne...

...og meget, meget mere.

Podcasten er til dig der arbejder med gæster - og som har lyst til at gøre dit job endnu mere udfordrende. Kort sagt, så bliver mange jobfunktioner jo til rutine efter en stund. Men det at arbejde med service, med at gøre gæsterne ekstra glade, med at få dem til at skrive gode anmeldelser på Tripadvisor... Det kræver en daglig indsats som aldrig bliver rutine. Til gengæld gør det øgede fokus på gæsteoplevelsen din virksomhed sundere.

Kombineret med fokus på værdiskabende og intelligent mersalg, så har du en cocktail der er svær at kopiere.

Lad blot konkurrenterne bygge nye, flotte hoteller - de kan ikke true dig, så længe du har styr på gæsterejsen.

Tak for din interesse - og god fornøjelse.

Besøg min YouTube-kanal og se gratis træningsvideoer 

Jan 28, 2020

Jeg lytter...

Peter Feddersen SchæffergårdenDet er det første Peter Feddersen, GM på Schæffergården svarer, da jeg spørger ham om, hvad han gør for at få medarbejderne til at yde den gode service - samtidig med at mersalget kører fantastisk.

Jeg har inviteret Peter i studiet til en lang og værdifuld snak om hvordan han på fem år har udviklet Schæffergårdens bundlinje ved at arbejde med salg og service.

Hør bla. om:

  1.  Sådan fastholder jeg mine medarbejdere
  2. Måden vi yder personlig service på
  3. Hvad Servicelovers gør for motivationen
  4. Sådan bruger vi servicemålinger til optimering
  5. OTA'er er dyre - sådan styrer vi udenom
  6. Hvordan housekeeping yder den gode service
  7. Vores mersælgende teknikere...
  8. Derfor fik vi succes med mersalg
  9. Sodavand i konferencen er en guldgrube - hvorfor gjorde vi det ikke før?
  10. Sådan omstiller vi os når gæstesammensætningen skifter
  11. Peters anbefalinger til kollegerne i branchen

 

Slidt. Klassisk. Hyggeligt.

Lad os bare være ærlige: Konferencecentrets 70 værelser er ikke nye - og de står overfor en renovering - men hvorfor ligger Peter ikke søvnløs over det?

Fordi han har kontrol over to væsentlige ting: Salget og oplevelsen.

I denne lange og spændende podcast fortæller Peter om hvad han og resten af Schæffergårdens team har gjort de seneste år, for at optimere gæstens oplevelse - på trods af de lidt ældre værelser.

Du kan også høre om hvordan mersalget både giver bundlinjen et markant løft samtidig med at gæsterne bliver endnu gladere.

Nøgelordene er ikke overraskende "styring, engagement, involvering og opfølgning" - men det er ikke alle der får samme succes som de har fået på Schæffergården...

..og her får du 90 minutters konkret inspiration til dit eget hotel.

Tak fordi du lytter med :-)