Preview Mode Links will not work in preview mode

Podcast om salg og service til hotelbranchen.

Velkommen til min podcastserie for hoteller og konferencecentre. Du får gratis viden og konkrete metoder til at booste salget og gæsteoplevelsen på hele hotellet.

Lær blandt andet om:

  • Få styr på gæsterejsen og boost servicen
  • Intelligent mersalg
  • Sådan sælger du dyrere værelser
  • Luk flere bookinger
  • Mersalg til konferencegæster
  • Receptionen som servicebooster
  • Gensalg
  • Kunsten at opsøge gæsterne
  • Det gode værtskab

Podcasten er til dig der arbejder med gæster - og som har lyst til at gøre dit job endnu mere udfordrende. Få mere viden på hotelbooster.com


Seneste episode


Jul 4, 2018

Du skal ha' snor i dine tilbud.

I denne episode vender jeg op og ned på din måde at lave tilbud på. Du kommer til at blive lidt provokeret - men jeg er sikker på, at du kan se fidusen, når jeg fx gennemgår:

Derfor er ordet "tilbud" forbudt

Derfor skal du holde fast i kunden i hele tilbudsfasen

Sådan opbygger du det gode tilbud efter BALA-modellen

Sådan undgår du at prisen kommer til at fylde for meget

Sådan afdækker du de vigtigste behov

Jeg tæver også de etablerede og dovne udbydere af hotelsystemer - det være sig Opera, Spectra og Picasso mfl. - fordi deres systemer ikke er tidssvarende - og fordi det betyder, at tilbudsgivningen bliver tung, hvis du ønsker at tilrette dine tilbud efter min formel.

Det jeg egentlig bare siger i denne 22 minutter korte podcast er: Den måde som mange arbejder med tilbud på, er forkert, gammeldags og ikke-sælgende.

Så om 22 minutter har du faktisk mere viden om tilbudsgivning og -styring end de fleste.

Er du klar?

Tak fordi du lytter med - tak fordi du deler med dine kolleger.

Mere podcast? Lyt med på Sælg For Helvede - min podcast for sælgere